Job hos os
Job i en innovativ virksomhed
Vi har travlt, og der er fuld fart på automatisering verden over. Derfor søger vi jævnligt nye kolleger med stærke tekniske kompetencer.
Hos Manomatic bliver du en del af et dynamisk team på en innovativ virksomhed i vækst. Her er der også rig mulighed for, at du kan videreudvikle dig fagligt.
Følg med i jobopslagene her på siden. Du er også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på info@manomatic.dk
Servicetekniker / Field Service Technician
Brænder du for robotter, automation og teknisk problemløsning? Motiveres du af at arbejde i et højteknologisk felt i teams og selvstændigt ude hos kunderne, hvor du gør en reel forskel for deres produktion? Så har du nu muligheden for at blive en del af serviceteamet hos Manomatic.
Om Manomatic
Manomatic er et fleksibelt og specialiseret automationshus med base i Viborg. Vi arbejder med service, vedligeholdelse og optimering af robotanlæg samt udvikling og levering af automatiseringsløsninger til dansk industri.
Vi er officiel integrator af Fanuc-, KUKA- og Denso-robotter og servicerer samtidig en bred vifte af andre robotmærker. Vores kunder spænder fra mindre produktionsvirksomheder til nogle af Danmarks største industrikoncerner.
Hos Manomatic bygger vi vores forretning på ordentlighed, faglighed og stærke relationer. Vi holder vores aftaler, tager ansvar for opgaverne og arbejder målrettet for at sikre, at vores kunder lykkes. Det har gjort os til en betroet samarbejdspartner for virksomheder i hele landet.
Om stillingen
Som Field Service Technician bliver du en central del af vores serviceafdeling. Du får din egen servicebil og bliver en del af et erfarent team, der dagligt hjælper kunder med service, fejlfinding, reparationer og teknisk support på robotter og automatiseringsanlæg.
Du kommer til at arbejde både selvstændigt og sammen med kolleger på større opgaver. Rollen giver stor frihed under ansvar, og du får direkte kontakt med kunderne, hvor du repræsenterer Manomatic ude i marken.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Service og vedligeholdelse af robotter og automationsanlæg
- Fejlfinding på mekaniske, elektriske og styringstekniske systemer
- Reparation og optimering af eksisterende anlæg (Program, mekanisk, elektrisk, sikkerhed)
- Teknisk sparring og support til kunder
- Dokumentation og opfølgning på udførte serviceopgaver
- Døgnvagt
Arbejdet foregår primært hos kunder i Danmark, og du vil i vid udstrækning kunne køre direkte hjemmefra. Der må forventes op til ca. 60 overnatninger årligt i forbindelse med serviceopgaver.
Hos Manomatic er der en høj faglig stolthed og et stærkt fokus på at hjælpe kunderne, når behovet opstår. Derfor vil der i perioder være et højt aktivitetsniveau, særligt ved akutte serviceopgaver.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk baggrund inden for automation, el, elektronik, mekanik eller lignende
- Har erfaring med service, vedligeholdelse eller fejlfinding på tekniske anlæg
- Har stor interesse for IT
- Taler og skriver dansk og engelsk på et professionelt niveau
- Trives med kundekontakt og forstår værdien af god service
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig bidrager aktivt til teamet
- Har kørekort til personbil
Erfaring med industrirobotter er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din tekniske forståelse, nysgerrighed og lyst til at lære.

Vi tilbyder
Hos Manomatic får du mere end blot et job. Du bliver en del af en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor du får mulighed for at præge både din egen hverdag og virksomhedens udvikling.
Vi tilbyder blandt andet:
- Fast ansættelse i en virksomhed med stærke kompetencer inden for robotteknologi og automation.
- Spændende og varierede arbejdsopgaver hos nogle af Danmarks førende industrivirksomheder.
- Høj grad af frihed og ansvar i hverdagen.
- Mulighed for løbende faglig og personlig udvikling.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med passion for teknik og problemløsning.
- Servicebil, firmatelefon, computer, værktøj og det nødvendige udstyr til jobbet.
- Attraktive ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til info@manomatic.dk (Att.: Casper Rahr).
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Michael Rasmussen på telefon 50 59 05 01.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
FOR SERVICE OG VEDLIGEHOLD RING 